For Andelsselskabet Dalbybugten amba. Et sommerhusområde omfattende 167 ejendomme som er beliggende på lejede grunde som ejes af flere andelsselskaber.

Området for etablering af højvandssikringen, er beliggende i bunden af Dalbybugten. Dalbybugten er lavvandet bugt som er vestvendt og beliggende på Fynshoved. Området er beliggende i Kerteminde Kommune.
Kystforhold
Strækningen ud for arealet er vestvendt bugt med lav strandvold og bred sandstrand og ligger ud mod Bælthavet. Kystlinjen er i mindre grad bølgepåvirket på grund af den lave / flade strand i bunden af bugten. Bølgepåvirkningen er størst ved kombination af højvande samtidigt med kraftig vind fra vest til nordvest.
Sommerhusområdet er omgivet af strandenge, der mod nord grænser op til Ålekisterenden, som er kommunalt vandløb. Strandengen er lejlighedsvis oversvømmet med saltvand ved meget høj vandstand.
Sommerhusområdet havde et ønske om etablering af en sikring mod højvandssituationer som 2006 og 2007, da området er beliggende i lavt strandengsområde omfatter de ønskede sikringsanlæg også naboarealerne som støder op til sommerhusområdet.

Løsning
Ud fra ovennævnte forhold er der valgt en løsning bestående af etablering af en strandvold / kystdige foran sommerhusområdet og mod sydvest og et dige mod nord / nordøst. Strandvolden og diget føres op til højere beliggende arealer med en minimums kote på 2,25 meter DVR90. Strandvolden udføres som kystdige uden stensikring og diget udføres som et Å-dige.
Placeringen af sikringsanlæggene er valgt ud fra ønsket sikringsniveau og hensyntagen til sommerhusbeboerne og den omgivende natur.
Løsningsforslaget er også udarbejdet ud fra en minimums belastning på strandeng og engarealer som er omfattet Naturbeskyttelseslovens §3.
Tracé for etableringen af de nye diger ryddes for evt. træopvækst. Området er opdelt for at give overblik over de enkelte løsninger der skal til for at give området en tilstrækkelig beskyttelse:
- Pos A: Strandvold/dige med overkørsel til stranden
- Pos B: Dige ved Ålekisterenden/strandeng mod nord/nordøst
- Pos C: Dige på strandeng mod sydvest
Pos A – Etablering af strandvold – Længde ca. 675 meter
Diget udføres som strandvold / kystdige med en topkote på 2,0 meter over DVR90 / daglig vande. Anlæg på sider af diget udføres med en hældning mod strand som 1:4 og mod haver som 1:4.
Digekrone vil være i en bredde af 1,5 meter af hensyn til en evt. senere forøgelse til kote 2,25, da vil diget stadig have en kronebredde der vil kunne modstå belastning i kortere perioder.
Diget etableres med kerne af klæg/råjord og med afdækning af muldjord for at skabe de bedste vækstbetingelser for græstæppet der skal yde beskyttelsen. Der sås græs med Prodana digeblanding.
Der etableres vejadgang til stranden ved Svalevej, overkørslen befæstes med
græsarmering.
Pos B – Etablering dige på strandeng / Ålekisterenden – Længde ca. 600 meter
Der etableres dige langs Ålekisterenden med tilslutning til offentlig vej. Diget placeres i ca. 5 meters afstand fra Ålekisterenden, således det er muligt at foretage vedligeholdelse af vandløbet med maskine.
Der etableres 2 stk. overløb fra engarealet der kan afvande arealet ved regnskyl. Der føres 2 stk. rør gennem diget med kontraklap der sikre mod tilbageløb ved højvande.
Diget udføres som Ådige med en topkote på 2,0 meter over DVR90 / daglig vande. Anlæg på sider af diget udføres med en hældning mod strandeng som 1:2 og mod haver som 1:2.
Digekrone vil være i en bredde af 1,5 meter af hensyn til en evt. senere forøgelse til kote 2,25, da vil diget stadig have en kronebredde der vil kunne modstå belastning i kortere perioder.
Diget etableres med kerne af klæg råjord og med afdækning af muldjord for at skabe de bedste vækstbetingelser for græstæppet der skal yde beskyttelsen. Der sås græs med Prodana digeblanding. På området kan det være nødvendigt at lave blødbundsudskiftning.
Pos C – Etablering dige på strandeng, fra Flaskevejen til stranden – Længde ca. 250 meter
Der etableres dige / strandvold med tilslutning til Flaskevejen sydøst ved Pos C. samt ved Pos E. Diget placeres i linie med dige / strandvold foran selve sommerhusområdet.
Der etableres rørlægning af grøft gennem diget med kontraklap der sikre mod tilbageløb ved højvande.
Diget udføres som Ådige med en topkote på 2,0 meter over DVR90 / daglig vande. Anlæg på sider af diget udføres med en hældning mod rabat som 1:2 og mod mark som 1:2.
Digekrone vil være i en bredde af 1,5 meter, da vil diget have en kronebredde der vil kunne modstå belastning i kortere perioder. Diget etableres med kerne af klæg råjord og med afdækning af muldjord for at skabe de bedste vækstbetingelser for græstæppet der skal yde beskyttelsen. Der sås græs med Prodana digeblanding.




